torsdag den 18. september 2008

Har du været i Skejby?


Det er ikke alle ansatte på SB, der har haft muligheden for at komme ud og se vores fine magasin i Skejby, så her kommer en kort beskrivelse:




Magasinet er delt op i 2 sektioner med godt 45 km hylder til SB og godt 30 km til Erhvervsarkivet. Her ser I et billede af vores lange gang.





Kompaktreolerne er 5,7 m høje og 9 m dybe. 1. salen er et gitter, så man kan se, om der går andre i samme reolgang, inden reolen sættes i gang. Der skal dog ikke mere end 2 motorer, der hver trækker 30 kg, til at køre en reol.


Har du endnu ikke set Skejbymagasinet, er du meget velkommen til at kontakte mig for en rundvisning og en kop kaffe/the/kakao fra vores nyerhvervede automat.

tirsdag den 16. september 2008

Har du været i Brabrand?

Her ser I nogle billeder fra Brabrand. Det er nok de færreste på SB, der ved, hvordan der ser ud nu. Avissamlingen er flyttet til Skejby, så det har givet en del ekstra plads. BTH har lagt et meget stort stykke arbejde i Brabrand, så hvis det er over et år siden, du sidst har været der, vil du kunne se meget store forbedringer.

Det er ved at blive diskuteret, hvad der skal stå i Brabrand på sigt. Vi håber på, at der kommer en afklaring i løbet af oktober.

Kontoret:










Gammel hal:










Ny hal:









lørdag den 13. september 2008

Hvad kan DU bruge denne blog til?

Du har muligheden for at gøre din arbejdsdag bedre!

Der sker løbende forbedringer i både Brabrand og Skejby - både i driften og i kommunikationen med kolleger på SB. Jeg er dog ikke i tvivl om, at meget kan gøres endnu bedre, og til det formål har jeg brug for din mening.

Har du følelsen af at have svært ved at komme i kontakt med os? Modtager du det, du bestiller - og til rette tid og på rette måde? Får du de informationer fra/om fjernmagasinerne, som du har brug for? Oplever du, at esager, der ikke kan ekspederes, sendes retur i esag på rette vis? Er aviserne, du får ind på læsesalen for støvede? etc. etc.

Hvad kunne du tænke dig blev anderledes? Hvordan kan du få en bedre oplevelse med ekspeditionen i fjernmagasinerne? Giv din mening til kende og hjælp med at forbedre afdelingerne.

Du er også meget velkomme til at skrive, hvad der fungerer godt, så vi ikke går ind og ændrer det til det værre.

fredag den 12. september 2008

Skejby - Hvem er vi?


Ekspeditionen foretages som udgangspunkt af:

Mandag: Klaus (KRK)
Tirsdag: Klaus (KRK)
Onsdag: Michael (MOL)
Torsdag: Michael (MOL)
Fredag:Michael (MIC)

i samarbejde med studentermedhjælperne Anita, Carsten, Jane, Jeppe, Linnea og Nela, der alle gør en stor indsats i Skejby.

Brabrand - Hvem er vi?

Ekspeditionen foretages som udgangspunkt af:

Mandag: Michael (MIC)
Onsdag: Brian (BTH)
Fredag: Brian (BTH)

tirsdag den 9. september 2008

Bloggen

Jeg vil som et forsøg i 7-tings-perioden give jer et indblik i vores arbejde i fjernmagasinerne - både det daglige arbejde og arbejdet med at forbedre stederne. Mit håb er, at I kommer med forbedringsforslag. Hvis du til tider er i kontakt med fjernmagasinerne, må du have gjort dig tanker om servicen etc. Jeg vil sætte stor pris på små, store, skøre, kedelige forslag til ændringer i arbejdsprocesserne.

Har du en ide, så kom med den.

Jeg har længe søgt en måde, hvorpå jeg kan skabe en kommunikation mellem afdelingerne. Kan "bloggen" være løsningen? I så fald bliver den permanent!