"Alt afhænger af alt", og det tager tid at træffe gennemtænkte beslutninger, hvis det drejer sig om ting, der ikke kan omgøres. Der er allerede sket meget store ændringer i Brabrand, men det er muligt, at der på sigt kommer endnu større ændringer. Der er større beslutninger, der skal træffes, før vi går i gang med endelige og mere permanente forbedringer. Det betyder dog overhovedet ikke, at Brabrand står på stand by (se bla. nedenstående billeder).
14. november
Foreningstidskrifterne, der står på reposen, skal som tidligere nævnt flyttes. Brian (BTH), Niels (NSK) og jeg smøgede ærmerne op 2 dage i sidste uge og fik flyttet noget nær halvdelen af tidsskrifterne. Der vil nu komme studentermedhjælpere ind over flytningen, og vi vil gerne, at reposen er tømt ved månedens udgang. Se fremgangen her:
Reoler tømmes og pilles ned.
Meter efter meter efter meter!
14. november
Det står på ingen måde stille med udviklingen. Peter (PV) har været forbi med spenderbukserne på og har bevilget en ansigtsløftning af kontordelen. Se her, hvordan det skrider frem:
21. oktober
Reposen er blevet solgt, og den dag komme nok, hvor den nye ejer også gerne vil have den. BTH har allerede været i gang med at fjerne materialer fra den, og lige nu er der især foreningstidsskrifter tilbage. Da den samling måske skal flyttes et par gange, er der stor mening i at bruge lidt tid på at forbedre den (omorganisere i fidelemapper, kassetter etc.). Det foregår i disse dage, og resultatet bliver en samling, der er lettere at holde styr på og ekspedere i.